HOTSPOT - et tilbud til alle havnens brugere

Der er nu etableret mulighed for at få adgang til Internettet i hele lystbådehavnens område.
Hvis du har udstyr (typisk en bærbar computer eller en pda'er), der kan sende og modtage trådløst, har du mulighed for at komme online i din båd - GRATIS.
Hvis din bærbare computer ikke kan kobles på trådløst netværk, kan du i en computerforretning købe en enhed, som gør det muligt.
Du får altså nu mulighed for at se vejrudsigter, checke mail, se tv, høre radio, osv….. Alt det du kan fra din computer derhjemme.
Andre muligheder: Du kan f.eks. tilkoble et webkamera i masten og hjemmefra overvåge din båd.
Hvordan gør du?: du tænder dit udstyr og indstiller det til at søge efter trådløst netværk. Når det har fundet det (NoPayNet 1, NoPayNet 2, NoPayNet 3 - afhængig af, hvor du befinder dig), accepterer du, at udstyret må tilkoble det trådløse netværk. Derefter komme du ind på en startside, der fortæller dig, hvordan du skal bruge hotspottet. Siden viser også hotspottets sponsorer.

Måske har du set den grå kasse på den nordre gavl af klubhuset. Der er en lignende på det gamle klubhus og på den vestre gavl af Norskib.
Etableringen er betalt af Kirsten og Peter Bangs Fond (Mange tak for det!). Driften betales af sponsorer. Selve Internetforbindelsen er næsten helt sponsoreret af StruerNet. Der skulle faktisk gerne blive et mindre overskud på driften af Hotspottet.
Udstyret er lejet gennem firmaet NoPayNet, som har til huse i Helsingør. Firmaet overvåger udstyret og har ansvaret for, at det virker.
Opsætningen af udstyret er foretaget af undertegnede med meget stor hjælp af Jørgen Dragsbæk, Knud Rasmussen og Erik Jensen (mange, mange tak for det!!).
Bestyrelsen håber, at du vil benytte hotspottet og dets muligheder og at gæstesejlere ligeledes vil få glæde af det. Fortæl om det, når du kommer til en fremmed havn.
Erik Skovsager

Opdateret d. 16.12.2006