Indbydelse til familierally
18. - 19. august 2007 i Nykøbing Mors
Weekenden igennem er der masser af hygge og aktiviteter for børn og andre barnlige sjæle. Vi har i år valgt at lade turen gå til nye omgivelser ved lystbådehavnen i Nykøbing Mors.
Familierallyet starter lørdag kl. 12 med fælles frokost (medbring selv frokostkurv og drikkevarer), men man kan også sejle fredag.
Der er lagt an til en weekend, hvor hyggen, sammenholdet og det uformelle samvær er i højsædet.
Det er ikke nogen betingelse, at du har børn med, og du behøver ikke at deltage i konkurrencerne, bare kom alligevel, vi vil gerne være så mange som muligt.
Lørdag aften opstiller vi en stor grill og udvalget har sørget for kødet. Det eneste du skal medbringe er tilbehør samt drikkevarer. Søndag morgen har vi sørget for rundstykker og kaffe i klubhuset.
Rallyet slutter søndag med en fælles frokost, eller når det passer familien at afsejle.
I skal bare komme med godt humør, så ordner familierally-udvalget resten.
| Tilmelding senest den 11. august 2007 til: | ||
| Dorte og Jørgen Charlotte og Michael Birthe og Jens |
tlf. 51 31 30 54 tlf. 97 84 03 74 tlf. 23 73 44 60 |
Bro 1, Fønix Bro 12, Cis 2 Bro 14, Solimar |
![]() |
![]() |
Opdateret d. 18.6.2007