Sensommertur 2007


Referat af sensommerturen 14 - 16/9-07
Igen kom vejret på tværs af turudvalgets planer for årets sensommertur. Men efter at en sms-kæde havde været i omløb, blev opbakningen til "turen" fantastisk.

Det blev besluttet at afholde sensommerturen hjemme i Struer. Vi startede, som sædvanligt, med rundstykker i klubhuset lørdag morgen. Der mødte ikke færre end ca. 40 personer op fra 22 både og der måtte skaffes ekstra rundstykker, der måtte ikke mangle noget. Det var hyggeligt. Ved middagstid samledes en del igen til medbragt frokostkurv. Om aftenen var tilslutningen kolossal.


Spisning i klubhuset

Der hygges

En pandekagevender-kunstner

Hvad er der dog i de damebajere?

Frokost i lukaf'et
Ikke færre end 60 personer fordelt på 26 både mødte op kl. 18.30 med medbragt mad. Børnene havde også en dejlig aften. De malede malerier, så mpg i fjernsynet, arrangerede kunstudstilling og nød godt af Laura's nybagte pandekager, hvilket ikke var alle beskåret!!! Vi fik gæstebesøg af Frank og Kirsten fra Glyngøre og sammen med Chris blev harmonikaerne svunget lystigt. Det var en dejlig og hyggelig aften. På trods af den manglende sejlads, var der dog et par stykker der blev søsyge. Søndag inviterede Ranah til søndagsmiddag, også her var der god opbakning. Knap 40 personer mødte op til dejlig suppe og ribbensteg med brun sovs og kartofler.

Turudvalget vil gerne takke for den store opbakning til arrangementet.

Turudvalget

Opdateret d. 20.9.2007