Kapsejlads 2011

!! Venø Rundt Efteråret 2011 - Start i Gyldendal !!

HUSK at Venø Rundt sejles lørdag den 1. oktober 2011
Skippermøde kl. 09.00 - 1. start kl. 10.00 (Husk det er jagtstart)
Starten er som sædvanlig udfor Gyldendal Havn

Tilmelding skal ske direkte på Gyldendal Bådelaugs hjemmeside - http://www.gyldendalbaadlaug.dk/venørundt/venørundt.htm
Bestemmelserne findes her.

Alment om kapsejladserne

Seneste nyhedsbrev fra kapsejladsudvalget finder du lige her - NYHEDSBREV

Struer Sejlklubs aftenmatcher foregår hver onsdag fra slutningen af april til midt i september, hvor det bliver så tidligt mørkt, at vore dommere ikke kan se deltagerne.

Starttidspunkterne er som ved afslutningen på sidste sæson. Løb for både med målerbrev starter kl. 18.30, kl. 18.40 og kl. 18.50. Sejlads for sjov starter kl. 19.00. Dette vil bevirke at bådene vil komme i mål næsten samtidigt.

Vort gamle klubhus, som ligger på molen mellem lystbådehavnen og trafikhavnen danner rammen om tilmelding, start og måltagning for kapsejladserne.

Startlinjen ligger mellem en kapsejladsbøje ud for klubhuset og den inderste røde indsejlingsbøje til trafikhavnen, og første mærkerunding er altid den udlagte bøje ved Bremdal Strand, så der er således rig mulighed for tilskuere til at opleve starterne og de første og måske mest begivenhedsrige 500 meter af kapsejladserne.

Onsdagssejlads
Runding af bøje 1 ved Bremdal Strand

Kapsejladsbanen består i år af 8 udlagte mærker i Struer og Venø Bugt. Kapsejladsmærkerne ligger med afstande mellem ½ - 1½ sm, så sejladserne giver mest mulig træning i taktik og "boat-handling".

Aftenens bane udvælges hver onsdag inden kl. 18.00 med størst mulig hensynstagen til vindretning og styrke ud fra idéen om mest mulig kryds og platlæns sejlads, og derfor overlader vi halvvinds-sejladserne til distancesejladserne.
Målet for sejladserne er at de skal være af 1½-2 timers varighed. Til alt held er meteorologerne jo ikke altid helt troværdige, så ind i mellem bliver sejladserne enten længere eller kortere.

Ved min. 3 gennemførende både i hvert løb, vil der blive 1 fl. vin til vinderen af hvert start. Derudover vil der blandt de fremmødte besætninger blive udtrukket en omgang øl. Begge dele kræver at skipperen er tilstede efter aftenens sejladser

Efter sejladserne har vi rig mulighed for at sejle kapsejladsen en 3-4 gange til ved bordene i klubhuset, hvor vores hovmester sørger for kaffe, mad og de obligatoriske kolde øl :-)

Resultatet af aftenens sejlads bliver her offentliggjort og efterfølgende diskuteres de igen og igen.

Kamp om Gågade-pokalen
Kamp om Gågade-pokalen

Nye deltagere der ønsker at prøve at sejle kapsejlads er altid meget velkomne, og man kan tilmelde sig direkte i det gamle klubhus en onsdag aften eller ved at henvende sig til en medlemmerne fra kapsejladsudvalget.

Klubmesterskab

Der vil blive sejlet om et klubmesterskab for de forskellige løb og årets sejladser vil tælle hertil.

Fra i år er tæller alle sejladser i opgørelsen af klubmesterskabet.Tællende sejladser vil så være: 16 onsdagssejladser,Venø Rundt forår og efterår, Gågadepokal løbet, Stjerneløbet, Fjordfræseren, ialt 21 sejladser. Der vil være 6 fratrækkere i serien , så der vil være 15 tællende sejladser i regnskabet, som afgør klubmesterskabet. Når den sidste sejlads Venø Rundt er sejlet den 1. oktober kan klubmester findes.

Kapsejladsudvalget vil gennem hele sæsonen opdatere hjemmesiden med resultater og stillinger. Resultater kan findes i menuen ude i højre side eller ved at trykke her.

Vigtige datoer ud over de ordinære onsdagssejladser:
Lørdag den 14. maj: Venø Rundt - forår
Onsdag den 8. juni: Gågadepokalen
Onsdag den 15. juni: Venø Rundet - fælles grill-aften på terrassen efter løbet
Onsdag den 22. juni: Stjerneløbet
Fredag den 24. juni: Fur Rundt
Lørdag den 10. september: Fjordfræseren 2011
Lørdag den 1. oktober: Venø Rundt - efterår, start Gyldendal

Venø Rundt Efterår 2007
Venø Rundt Efteråret 2007

Venø Rundt Efterår 2007
Venø Rundt Efteråret 2007

Den anden lørdag i september afholdes vores eneste "internationale" kapsejlads FJORDFRÆSEREN. Det er en distancesejlads, hvor alle kapsejlere i Limfjordskredsen inviteres til at deltage. Starten foregår ud for Sillerslev havn på det sydlige Mors, og banen går typisk rundt om Dover Møllegrund ved Doverodde, over til Gristå Odde ved Oddesundbroen, øst om Venø og mål i Struer, hvor sejladsen afsluttes med spisning for interesserede sejlere lørdag aften.

Opdateret 05.05.2011 / JDJ