Orientering fra Byggeudvalget



  -  Projektbeskrivelse og tegninger    -  


Som angivet i indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling er der her en projektbeskrivelse af de 2 oplæg som udvalget har arbejdet med, samt tilhørende skitsetegninger.

Tekst
Skitser


  -  JOLLEGÅRDEN   -  


Som de fleste nok har observeret er noget af hegnet rundt om jollegården blev fjernet, så derfor vil byggeudvalget gerne orientere, om hvad det er der foregår og skal foregå.

Sejlklubben har modtaget midler fra 2 fonde på henholdsvis 100.000 kr og 10.000 kr., som er øremærket til renovering af jollegården. Da jollegårdens nuværende belægning af grus er meget svær at køre med jollerne i, benyttes fondsmidlerne til at få lavet en flisebelægning i hele jollegården inklussiv, det "hak" der er ud mod vejen/parkeringspladsen.

Den blå mastecontainer har nået pensionsalderen og er i løbet af sommeren blevet tømt. De 5 master, som der stadig var i mastecontaineren, er blevet transporteret til den nye masteplads. Alt lys i containeren er blevet demonteret og det hyldesystem der var, er blevet flyttet til den nye masteplads. Den blå container blev vurderet til at være i så dårlig en stand, at den ikke er værd at arbejde videre med. Derfor kan klubben så ikke længere tilbyde masteopbevaring, men Mads Bendix, Sejlerbixen har tilbudt, at dem der hidtid har haft en plads i den blå container, kan han skaffe maste-opbevaringsmuligheder til (uden) samme vilkår og pris.
Den blå container er solgt til skrot, mens den hvide container får lov til at leve lidt længere. Den sættes i første omgang uden for jollegården på parkeringspladsen, efter aftale med havnen.
Tæt på sin midlertidige plads, uden for jollegården. Plankeværket i den sydlige ende er bliver pillet ned, da hjørnet ud mod Lagunen tillægges jollegården.

Når der her i førstkommende weekend har været afholdt Hvidbjerg Bank Cup (optimist-stævne i Struer), sættes jollerne ude foran jollegården og evt. hen forbi klubhuset. I den forbindelse kan det oplyses, at alle de pt. "ubenyttede" joller er blevet flyttet i depot (henvendelser fra eventuelle ejere bedes rettet til Mads Bendix). De joller der står med mast på, vil blive flytte over på græsset ved klubhusets sydside. Enteprenøren skal etablere pladsafvanding, rette arealet af og derefter lægges sten over det hele. Dette arbejde forventes at tage omkring et par uger, alt efter vejr og vind selvfølge.

Da vi i byggeudvalget har vurderet at udforming og placering af et nyt plankeværk, er afhængig af hvilken løsning der bliver valgt til videre bearbejdning af den ekstraordinære generalforsamling, bliver der i først omgang sat et trådhegn op. Så kan jollerne flytte ind igen.

Med venlig hilsen
Byggeudvalget Struer Sejlklub
Opdateret d. 7.10.2010