Opsætning af trapper på broerne i lystbådehavnen

Jeg er for få dage siden af Havnechefen, Lars Brodersen, blevet beordret til at fjerne min trappe fra bro 12 i Lystbådehavnen og i stedet købe en af de trapper, som havnen tilbyder (eller helt undvære en trappe).
Uden en trappe er det umuligt for mig at entre min båd.
Jeg er meget uforstående overfor kravet. Lars's argument er, at de private trapper ser grimme ud og at man ikke må bore skruer ned i de nye betonbroer.
Det sidste er jeg helt enig i, og det er der heller ikke nogen, der kunne drømme om at gøre. Det første kan man jo diskutere. Er det smukkere, når det hele er fuldstændig ens? Bliver det næste, at der kun må fortøjes med blå tove, og strømledninger skal være røde?
Men det værste - og helt uantagelige - er, at de nye trapper er til stor fare for sikkerheden. Trapperne er udført i meget solidt jern, som ikke giver efter ved en påsejling. Prøv at forestille dig, hvad der vil ske, hvis båden på billedet til højre ikke får stoppet i tide. Båden vil uvægerligt ramme trappen. Trappen holder til det, men båden får en alvorlig skade. Jeg har sejlet i 27 år og har hjul-pet mange i havn i hårdt vejr. Det er faktisk kutyme blandt sejlere, at man hjælper hinanden med at komme i bås. Mange gange er det endt med, at båden er løbet helt ind til kan-ten af broen og nogen gange også mod kanten af broen. Det er der ikke sket noget ved, da kanten er af træ, men med de nye trapper vil der være stor fare for skader. Det værst tænkelige er vel. at en båd får stævnen ind mellem trinene og derfor bliver fanget - med meget større skader til følge.

Dertil svarer Lars, at der er monteret en fenderliste på forkanten af trappen. Det er sandt nok, men den vil ikke altid afbøde slaget, dertil er listen for spinkel. Og hvis bå-den rammer de to opstandere, går det alligevel galt.

Den høje opstander er meget praktisk, når man skal i land, men den vil være til end-nu større fare for påsejling. Se billedet igen. Pulpit (søgelænderet) er næsten helt inde ved opstanderen, men båden ligger langt ude. Selvom båden altså ikke rammer trap-pen, er der stor fare for, at pulpit gør.
Har man en trætrappe (som f.eks. ovenstående) går den i stykker eller skubbes væk ved påsejling, og båden tager ikke skade.
I den lille folder, som udsendes til alle lejere står der, at man ikke må opsætte trapper o.l. uden foregående aftale. Det har stået i flere år, men er aldrig håndhævet. Derfor forekommer det da mærkeligt, at når det åbenbart SKAL håndhæves i år, at der i det medfølgende oplysningsbrev til alle lejere IKKE er nævnt noget om det.
Man kunne hævde, at private trapper fylder for meget på broen.
Jeg tror min er en af de største. Jeg kender kun een, der er større. Og den er til en meget større båd.

Til sammenligning kan jeg oplyse, at f.eks. min trappe fylder 65 cm ud på broen, mens metaltrappen fylder 53 cm. Så det kan vel næppe være størrelsen, der er afgørende.
Hvis Lars ønsker en bestemt maximums størrelse på trapperne, var det nemt at for-lange, at trappen skal overholde disse mål. Det tror jeg, at alle kunne se det fornuftige i.

Jeg synes, det er i alles interesse, at der er et godt samarbejde mellem alle havnens brugere, at der er forståelse for de tiltag, der gøres, osv. Men dette tiltag er bestemt ikke medvirkende hertil. Der er MEGET stor utilfredshed på broerne.

Jeg vil foreslå, at der udfærdiges et krav til trappeudformning og så lade den enkelte om at lave den trappe, der passer bedst til vedkommendes båd, ønsker, osv.. Havnen kan så tilbyde de omtalte metaltrapper til dem, som måtte ønske det. Det ville give en større mangfoldighed på broerne og ingen skal føle, at de får en uønsket løsning presset ned hovedet.

Venlig hilsen

Erik Skovsager

Indlægget som pdf